FINDES JULEMANDEN?

HOMEPAGE of OZ1IEP


Ingeniørmæssige betragtninger:


1) Der er ca. 2 milliarder børn (personer under 18) på jorden.
Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller
buddhister, hvilket reducerer antallet til 15 %  eller 378 millioner.
Med et verdens-gennemsnit på 3.5 børn pr. husstand er der altså 108
millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst ét
artigt barn i hver husstand.


2) Julemanden har, p.g.a. jordens forskellige tidszoner og rotation, ca.
31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager, at han rejser fra øst
mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer altså til, at
han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil altså sige, at for hver
kristne husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund
til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, fylde
sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under
træet, spise det slik der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem
skorstenen, hoppe op i slæden og fortsætte til det næste hus. Idet vi
antager, at alle hustande, som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved
vi selvfølgelig, at de ikke er, men vi vil antage det til brug for
beregningerne), er der ca. 1 km. mellem hvert hus i gennemsnit. Det
giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km, idet toiletbesøg og
pauser fraregnes. Det vil sige, at Julemandens slæde flyver ca. 1000 km
i sekundet eller 3000 gange lydens hastighed. Til sammenligning kan
nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden
Ulysses, flyver ca. 50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt
rensdyr max. løbe ca. 30 km i timen.

3) Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi antager,
at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg), skal
slæden medtage over 500000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land
kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at
de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan
opgaven ikke klares med 8 eller 9 - julemanden ville have brug for
360000 rensdyr. Dette vil, sammen med gaverne bringe slædens samlede
vægt op på ca. 600.000 tons.


4) 600.000 tons, som flyver med 1000 km i sekundet skaber en enorm
luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrene på samme måde som en
meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville
hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr.sekund, eller
14.300 trilliarder watt. De ville simpelthen flamme op øjeblikkeligt, og
rensdyrene bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv
flamme op. Den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26
tusindedele af et sekund, d.v.s. ca. når julemanden er nået til det
femte hus. Men det kan i øvrigt være lige meget, for idet julemandens
slæde accelererer fra 0 til 1000 km/s på 1/1000 sekund, vil alle i
slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften.
En julemand på 150 kg. (vægten skønnet ud fra eksisterende
billedmateriale) ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til
en vægt på ca. 3 millioner kg, hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert
et ben i hans krop og forvandle ham til en gang splat.


5)  Konklusionen er derfor, at hvis julemanden nogensinde har
eksisteret, er han død nu.

P.S Den Ingeniørmæssige betragtninger har jeg fået af en ven.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

MERRY CHRISTMAS AND HAPPY NEW YEAR!

Sign My Guestbook Guestbook by GuestWorld View My Guestbook